Michael Ehrhorn

Ny NHL-kamp aflyst

Natten til onsdag dansk tid skulle Carolina Hurricanes og Nashville Predators have spillet en kamp i NHL, men det kommer ikke til at ske.

Sæsonen i NHL er godt i gang, men godt er måske så meget sagt. En del kampe er nemlig allerede blevet aflyst på grund af coronavirus, og nu kommer der så endnu en aflysning.

Natten til onsdag skulle Carolina Hurricanes og Nashville Predators have dystet på isen, men den kamp er nu udsat af sikkerhedsmæssige årsager.

Det melder en talsmand fra NHL:

"Vi har truffet beslutningen ud fra en forsigtighed i forhold til spillernes, trænernes og stabens sikkerhed og sundhed. Beslutningen er truffet i tæt samråd med flere eksperter," melder nhl.com.

Corona nævnes ikke direkte i aflysningen, men mon ikke virussen er årsagen bag. Kampens nye spilletidspunkt vil blive meldt ud senere.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER