Frederik Borg

Ny dansk dokumentarserie tager os med på isen i NHL

I mandags fik vi de to første afsnit af På Is For Danmark, og på lørdag kommer første afsnit af dokumentarserien - De Danske NHL-Stjerner. TV2-play bugner med fantastiske hockeyhistorier for tiden!

Og der er ikke andet at sige end: Endelig! - Endelig er der noget dansk produceret TV, som beskæftiger sig med nogle af de mange fantastiske Ishockey-historier, som foregår hver dag.
For selvom de danske stjerner i NHL, ofte er eksponeret i medierne, er der noget helt specielt ved at høre dem, tale om deres bedrifter på deres modersmål.

De Danske NHL-Stjerner er en dokumentarserie på 3 afsnit af hver 25 minutters varighed, produceret af TV2 og Journalist Lars Fink.

Hockeymagasinet har haft fornøjelsen, af at få et smug-kig på seriens tre afsnit, som alle blev nydt med stor fornøjelse. Sjældent har et videohold været så tæt inde omkring en ishockey spillers hverdag. Især livet udenfor isen, er der lagt vægt på i serien og ligegyldigt, hvor seriøst emnet bliver, er de danske top-atleter virkelig gode til at holde humøret højt igennem afsnittene - hvilket også resulterede i, at denne reporter, flere gange måtte sætte videoen på pause, for at grine af - for en ting er helt sikkert, de danske top atleter, har stadig masser af karisma og den måske lidt særegne jyske humor er i den grad intakt.

Afsnit 1 omhandler Frans Nielsens liv i Detroit, vi kommer tæt ind på ham og hans familie og han fortæller seeren om hans forhold til landsholdet - den har premiere på TV2 sport, Lørdag den 21. april kl 18.25.

De resterende to programmer omhandler Oliver Bjorkstrand og Nikolaj Ehlers og man kan kun håbe på, at Lars Fink og TV2, får mulighed for at besøge de resterende danske spillere, så vi i fremtiden kommer til at se meget mere af De Danske NHL-Stjerner.

[caption id="attachment_53544" align="alignnone" width="300"] Frans Nielsen Foto: Daniel Ándre Stenz[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER