Michael Damsted Jensen

Nikolaj Ehlers' slagskud holder formentlig holdkammerat ude af slutspillet

Bryan Littles NHL-sæson sluttede næsten før den begyndte, da danske Nikolaj Ehlers i en kamp den 4. november kom til at ramme Littles øre med et slagskud. Skuddet medførte et hul på trommehinden og en alvorlig hjernerystelse, som sendte Little på meget tidlig sommerferie.

Ifølge Winnipeg Sun, så skal Winnipeg Jets heller ikke satse på at Little er til rådighed, hvis eller når NHL-sæsonen genoptages.

Indtil nu har der været rimgelig stille fra Little, men nu har han i et nyligt interview talt om episoden.

- Jeg husker det temmelig godt. Det var en normal kamp, og det ændrede sig på et øjeblik. Jeg skøjtede bag nettet og følte, at pucken ramte mig lige i øret. Og jeg vidste med det samme, at det ikke var godt ... da jeg først forsøgte at rejse mig, følte jeg mig virkelig i ubalance og så blodet med det samme, så jeg vidste, at der var sket noget dårligt, siger Little til CTV ifølge Winnipeg Sun.

Little Blev hurtig kørt til St. Boniface Hospital, hvor han blev syet med omkring 30 sting, før han blev overført til Health Sciences Centre. I marts fik han så en øreoperation, og Little selv siger, at han har det ret godt i dag.

Se eller gense den uheldige episode herunder.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER