Michael Damsted Jensen

NHLs gamblingaftale kan få betydning for billetpriserne

Tilbage i maj vedtog USAs højsteret, at aftalen "Professional and Amateur Sports Protection Act" fra 1992 var i strid med forfatningerne, og siden da har ligaen selv, Vegas Golden Knights og New Jersey Devils indgået aftaler med bettingfirmaer.

I en episode af ESPNs podcast ESPN ON ICE, deltog Los Angeles Kings præsident Luc Robitaille, og han udtalte sig blandt andet om den effekt, som han tror´, de nye aftaler med bettingfirmaer kommer til at have på NHL. Robitaille mente dog ikke kun at de nye aftaler ville komme klubberne til gode men også fansne.

"Hvis klubberne får flere penge, så kommer det alle til gode.(...) For det første vil lønloftet stige, holdene vil bruge flere penge på spillere, spillernes lønninger vil stige.(...) Så vil man måske tro at det ville hjælpe med at holde presset på at få fans til at betale. Hockey er hovedsageligt stadig en billetforretning. Forhåbentlig kunne penge hjælpe på billetpriserne også. (...) Jeg vil ikke garantere at de giver billigere billeter, men det vil måske holde stigningerne nede." Sagde Luc Robitaille til ESPN i deres podcast.

Nevada og New Jersey er pt. de eneste stater med NHL-hold, hvor sportsbetting er lovligt, og det er i hvert fald noget af grunden til, at andre hold endnu ikke har indgået aftaler med bettingfirmaer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER