Jakob Emil Kristensen

NHL: Zack Kassian åbner op omkring alkoholproblemer

Zack Kassian har haft en særdeles succesfuld sæson for Edmonton Oilers, hvor han har lavet 28 point i 44 kampe og er derved godt på vej til at slå hans personlige rekord på 29 point på en sæson.

Kassians karriere har dog ikke altid forløbet ligeså glidende som denne sæson. Den 28 årige Canadier har nemlig i mange år haft problemer med alkoholmisbrug der startede i hans tid hos Vancouver Canucks og fortsatte da han blev tradet til Montreal. Her var han både  involveret i et biluheld og gennemførte NHL's afvænningsprogram før han blev sendt videre til Edmonton, uden at have spillet en eneste kamp for Montreal.

Han åbner nu op for disse problemer og hans vej til ædruelighed i det seneste afsnit af podcasten "Kess & Juice". "Efter uheldet i Montreal faldt min verden fra hinanden. Der er ingen nem måde at formulere det på, jeg brød sammen, jeg græd et par gange og jeg troede ærligt at jeg aldrig ville vende tilbage til NHL". Udtaler Kassian til podcasten, hvor hans tidligere Vancouver holdkammerater Kevin Bieksa og Ryan Kesler fungerer som værter.

Zack Kassian har denne sæson scoret 13 mål og lavet 15 assist, hvilket placerer ham på en delt 4. plads på Edmonton Oilers interne topscorerliste.

 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER