Christian Rolund

NHL-spiller til schweizisk ishockey

NHL-spilleren, Ryan Spooner, har valgt at fortsætte karrieren i schweizisk ishockey hos HC Lugano.

Dermed ligner det enden for NHL for Ryan Spooner, som blev draftet af Boston Bruins i anden runde i 2010. Hos Boston Bruins fik Ryan Spooner sine første kampe i NHL i sæsonen 2012/13 og forblev i klubben indtil sæsonen 2017/18, hvor den canadiske forward blev traded til New York Rangers. Her skrev Ryan Spooner under på en toårig kontrakt i sommeren 2018, som ville give ham 8 millioner dollars over de kommende to sæsoner. Det gik dog ikke som planlagt hos New York Rangers, som sendte Ryan Spooner til Edmonton Oilers efter blot 16 spillede kampe. Inden sæsonen var slut, var Ryan Spooner igen blev traded. Denne gang til Vancouver Canucks, som i sidste måned valgte at købe Ryan Spooner ud af det sidste år i hans kontrakt, dermed var den nu 27-årige spiller igen fri på markedet.

Umiddelbart har det ikke kastet en kontrakt af hos en anden klub i NHL, trods et CV med 167 point i 325 kampe i verdens stærkeste liga.

Nu hedder destinationen Schweiz, og dermed europæisk ishockey fra den kommende sæson hos HC Lugano.



 

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER