Jakob Emil Kristensen

NHL: Seattle får mulighed for at drafte Milan Lucic

Calgary Flames angriberen Milan Lucic har udtalt at han ikke ønsker at benytte hans såkaldte no-move klausul forud for dette års expansion draft. Det er derved muligt for Seattle at drafte den rutinerede angriber, og Calgary er heller ikke tvunget til at beskytte Lucic hvilket giver dem mere fleksibilitet i forhold til hvem de kan beskytte fra Seattle.

Og netop det sidste er ifølge Lucic hovedårsagen til at han ikke vil benytte hans no-move klausul. Han udtaler følgende til Sportsnet: "Selvom jeg gerne vil blive i Calgary ville jeg ikke begrænse vores GM Brad Trelivings muligheder. Så jeg gik med til at jeg ikke ville bruge min klausul hvis han vælger ikke at beskytte mig. Jeg er virkelig glad for at være i Calgary og håber at jeg kan spille resten af min karriere her."

Selvom Lucic bliver en mulighed er det ikke sikkert at den canadiske angriber bliver attraktiv for Seattle. Efter at have været en bærende kraft hos Boston Bruins i mange år er den 32 årige angribers produktion dalet de seneste par sæsoner, til trods for at han har stor kontrakt der først udløber efter næste sæson.

Klubberne har forud for expansion draften i juli mulighed for enten at beskytte syv angribere, tre forsvarsspillere og en målmand eller otte markspillere og en målmand.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER