Morten Stausholm

NHL: Roger Nielson og regelændringerne

Den tidligere træner for Vancouver Canucks, Roger Nielson - har dannet rammer for i hvert fald 3 interessant regelændringer i NHL.

Nielson havde nemlig igennem sin karriere som træner et ganske interessant ry, og ikke mindst nogle underholdende fortolkninger af reglerne, således hans eget hold fik en passende fordel.

Det var selv samme Nielson som "vinkede med det hvide flag" under en kamp, hvor han tydeligvis mente at dommerne favoriserede mostanderne.

Men de tre regelændringer var alligevel der han fik mest opmærksomhed.

  1. En spiller på isen ved et straffeslag.. Det giver næsten sig selv at det bør være målvogteren. Men dette var tidligere ikke specificeret ud. Derfor lod Nielson til tiden er forsvarsspiller "vogte" målet ved straffeslag, da det både skabte forvirring for skytten og ikke mindst bragte andre bevægelser ind i momentet. Flere gange lykkedes det faktisk forsvarsspilleren at blokere for målet.

  2. For mange på isen - med overlæg. Nielson havde en vane med at smide en ekstra spiller ind på isen, lige som modstanderne fik en friløber mod mål. Så blev der fløjtet og angrebet ophørte. Ualmindeligt usportsligt og ualmindeligt effektivt.

  3. Målvogteren trækkes ud... og efterlade sin stav foran sit mål. Tidligere var der ingen regler om at stave og andet udstyr skulle medbringes fra isen, når målvogteren var trukket. Så kunne man belejligt lægge staven foran målet, og dermed stoppe en del farlige skud langs isen. Igen usportsligt og igen effektivt.


Netop disse tre reglers "gråzoner" gjorde at Roger Nielson udnyttede dem, og dermed måtte NHL også skabe endnu mere klare linjer. Dette blev mere eller mindre døden for Nielsons "kreative" taktik, men i hvert fald kom der styr på sagerne.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER