Jakob Emil Kristensen

NHL: Martin Necas fortsætter hos Carolina

Den 23 årige tjekkiske forward Martin Necas kan også fremover kalde sig for Carolina Hurricanes spiller. Det står fast efter at klubben tirsdag aften har offentliggjort at man har forlænget kontrakten med den unge angriber med to sæsoner.

Necas blev draftet som nummer 12 i første runde af draften i 2017 og blev hurtigt efter det en fast bestanddel af Canes' angreb. Sidste sæson blev det til 40 point i 78 kampe, men spørger man klubbens GM, Don Wadell, er der stadig udviklingspotentiale i Necas: "Martin er en dynamisk ung playmaker. Han har en kombination af fart og skill på eliteniveau og vi tror på at han kun bliver bedre." Udtaler Wadell til NHL's hjemmeside.

Den nye kontrakt kommer til at indbringe Necas 2,5 millioner dollars næste sæson og 3,5 millioner året efter. Kontrakten fylder derved 3 millioner under lønløftet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER