Michael Damsted Jensen

NHL mangler stadig financiel aftale med Den Internationale Olympiske Komité

Mens NHL og spillerorganisationen NHLPA de sidste par uger har lagt i forhandlinger omkring genoptagelsen af NHL-sæsonen, så har de to parter også forhandlet om en overenskomst mellem ligaen og spillerne. En af de punkter, som spillerne har været ivrige efter få sikret i en fremtidig overenskomst, er en plan om, at NHL holder pause under OL, så spillerne kan stille op for deres hjemland.

Angiveligt skulle de to parter nu være enige om en aftale for Vinter-OL i Beijing i 2022 og i Italien i 2026, men NHL mangler stadig en finansiel aftale med Den Internationale Olympiske Komité, før vi som seere kan forvente at se NHL-spillerne tilbage på isen ved vinter-OL. Det skriver det canadiske medie CBC.

Det var netop de finanseille forhandlinger, der i sidste ende førte til, at NHL-spillerne ikke fik lov til at deltage ved vinter-OL i 2018, de parterne ikke kunne blive enige om en aftale omkring forsikringer og indlogering. Det internationale ishockeyforbund, IIHF, meldte ellers dengang, at de ville betale for de ting, men Den Internationale Olympiske Komité afslog stadig en aftale med NHL, på grund af reklamerettigheder, som parterne ikke kunne blive enige om.

Selvom en aftale altså endnu ikke er på plads, så vil en aftale om OL-deltagelse indskrevet i overenskomsten mellem NHL og NHLPA tilgengæld signalere, at NHL er villige til at forhandle om de rettigheder på ny.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER