Michael Damsted Jensen

NHL-målmand tror ikke, NHL-sæsonen bliver spillet færdig

Mens næsten alle ishokceyligaer er lukket og slukket for denne sæson, og ishokceyforbundene har valgt at annullere flere hockeyligaer, så er der endnu intet nyt om NHL. Ganske vidst er ligaen sat på pause, men de seneste meldinger fra folkene bag ligaen tydede på, at de var opsatte på, at der også skulle findes en vinder af Stanley Cuppen i 2020.

Selvom det må være, hvad alle ønsker, så kommer sikkerheden først, og derfor tror den svenske NHL-keeper Robin Lehner heller ikke, at NHL-sæsonen bliver genoptaget.

- Nej, jeg tror ikke at det går at lukke ned og derefter køre igen, når der er hundredetusinde tilfælde af coronavirusset. Sikkerheden kommer først. Du kan ikke vende 180 grader og begynde at spille igen. Jeg ser nul procent chance for at man kan redde sæsonen. Nu håber jeg bare at næste sæson kan komme igang som normalt til oktober, siger Lehner til det svenske medie Expressen.

Robin Lehner skrev inden sæsonen under på en en kontrakt med Chicago Balckhawks, som var gældende for indeværende sæson, og som indbringer den 28-årige svensker fem millioner dollars. Lige inden NHLs tranfservindue lukkede i, blev Lehner dog sendt til Vegas Golden Knights, hvor han nåede at stå i tre kampe inden sæsonen blev sat på pause.

Med udsigt til en sommer hvor han skal på jagt efter en ny kontrakt, så ville Lehner med garanti gerne have haft de sidste kampe til for alvor at vise sig frem og gøre sig fortjent til en forlængelse med Golden Knights eller en ny kontrakt et andet sted i NHL.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER