Andreas

NHL: Lønloftet presser NY Rangers

Efter Jacob Trouba satte sin underskrift på kontrakten til 8 millioner dollars om året, resulterede det i at NY Rangers nu virkelig er tæt på lønloftet - for tæt, egentlig.

Artemi Panarin landede ligedes en kæmpe kontrakt i "The Big Apple" og tilsammen står de noteret for 19,6 millioner dollars ud af de 81,5 millioner dollars lønloftet i NHL tillader. Yderligere har de den unge angriber Pavel Buchnevich, som står og mangler en ny kontrakt samt Brendan Lemieux.

Fremtiden for visse spillere i klubben må derfor anses værende risikofyldt. Backerne Marc Staal og Kevin Shattenkirk har begge haft noget svingende sæsoner i flere år. Shattenkirk var oprindeligt hentet til klubben for, at give holdet en højrefattet back som kunne byde ind med sine offensive kvaliteter. Det udviklede sig desværre ikke som ventet for nogle af parterne. Begge nævnte backer sidder inde med dyre kontrakter på henholdsvis 5,7 millioner dollars og 6,65 millioner dollars til sammenligning med deres præstationer.

General Manager, Jeff Gorton, knokler formentligt på højtryk for, at finde ud af hvilke klubber der kunne være interesserede i enten Staal eller Shattenkirk. Begge spillere har dog klausuler i deres kontrakter som gør til, at de skal acceptere klubben som Rangers vil trade dem til.

Det bliver spændende at se hvordan deres lineup ser ud til oktober, når den nye sæson starter.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER