Morten Stausholm

NHL: Lias Andersson endte i HV71

Det så ikke specielt godt ud for Lias Andersson, da han tidligere i sæsonen valgte at forlade AHL-holdet hartford Wolfpack. Hans arbejdsgiver New York Rangers havde tidligere placeret ham der pga et par mindre gode perioder i NHL. Dette anså Andersson som meget lidt motiverende, og tog derfor sit gode tøj og rejste til Sverige. Rangers reagerede prompte og suspenderede ham fra alt hockey, og det var reelt set det eneste de kunne gøre.

Andersson holdte dog formen ved lige i Sverige, imens at der blev talt byttehandel i NHL med ham som en deltagende part. Hans tidligere hold, Frölunda, meldte sig også på banen i starten af året, men det blev aldrig aktuelt med kontrakt der heller.

Nu har historien fået en brugbar afslutning.. I hvert fald for denne sæson. Andersson skal tørne ud for en af sine andre gamle klubber, nemlig HV71. Denne handel giver mening, da spilleglæde med garanti stiger, og hans værdi i en eventuel fremtidig byttehandel sikkert vil stige.

Det skal dog nævnes at HV71 forpligter sig til at spille med Andersson i sine topkæder og desuden garanterer de Rangers at han får markant spilleminutter i hver kamp. Det var udslagsgivende for at det netop blev HV71, og ikke Frölunda. Der ønskede man nemlig selv at bestemme Anderssons rolle, stor såvel som lille. HV71 ligger aktuelt udenfor slutsspilspladserne i SHL, men en opgradering på spillerfronten kan vende dette. Vi ser tiden an og håber på det bedste.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER