Michael Ehrhorn

NHL-ikon sætter ord på svært stop

Henrik Lundqvist måtte trække sig fra den sport, han elsker så højt, da han blev ramt af hjerteproblemer. Nu sætter han ord på situationen i stort interview.

Man må sandelig sige, at 2020 var et turbulent år for NHL-stjernen Henrik Lundqvist.

Efter 15 år hos New York Islanders skiftede han til Washington Capitals, og det var der mange følelser omkring. Her blev tiden dog kort, da han måtte igennem en hjerteoperation, der kostede karrieren.

Siden blev hans trøje hængt op inde i Madison Square Garden, og Henrik Lundqvist måtte erkende, at det var slut:

"Da jeg stoppede, vidste jeg godt, at jeg ikke havde noget valg, og jeg måtte se fremad. Jeg sætter simpelthen så meget pris på den tid, jeg havde på isen, men jeg glæder mig også til alt det nye, der venter," siger Henrik Lundqvist til USA Today.

Nu er Henrik Lundqvist i fuld gang med at lave TV, og i interviewet giver han også en status på helbredet:

"Det går ret godt. Det har været lidt en langsom proces i forhold til at komme tilbage, og jeg havde betændelse omkring mit hjerte. Det har taget noget tid, men jeg vidste, at det godt kunne blive sådan. Jeg prøver at være tålmodig, for det er sådan lidt on and off. Man begynder at arbejde, og så må man skrue ned igen, men alt i alt har jeg det godt."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER