Andreas

NHL: Colorado skriver kontrakt med 1.rundevalg

Colorado Avalanche gik ind til årets draft med statistisk set de bedste forudsætninger for et top-3 valg. Grundet lotteriet ift. draften landede Colorado med det fjerde valg i første runde hvor Joe Sakic valgte Bowen Byram.

Flere havde spået, at Stan Bowman i Chicago ville vælge Byram, men gik i en anden retning og valgte centeren Kirby Dach istedet. Joe Sakic valgte derfor, at vælge den offensivt sprudlende back der virkelig fik sat et aftryk på WHL-ligaen sidste sæson.

Med 71 point i 67 grundspilskampe blev Byram nummer to på den interne topscorerliste i Vancouver Giants. Derudover præsterede han at blive topscorer i slutspillet, med 26 point på 22 kampe - som resulterede i, at han blev den første back til at blive topscorer i WHL-historien. Ganske imponerende præstationer af den unge canadier.

Kontrakten imellem Colorado Avalanche og Bowen Byram er en såkaldt entry level contract til en værdi af 925000 dollars og er gældende for de næste tre år.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER