Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Jakob Emil Kristensen

NHL: Capitals stjerner mødtes uden restriktioner - Klubben modtager bøde

NHL har tildelt Washington Capitals en bøde på 100.000 dollars, fordi en gruppe spillere på holdet har mødtes uden at overholde corona-restriktionerne. 

Capitals har efterfølgende offentliggjort en pressemeddelelse, hvori de skriver at hændelsen omhandler en gruppe spillere, der mødtes på et hotelværelse under holdets første fire kampe - der alle foregik på udebane. Spillerne har her ikke båret mundbind eller overholdt de gældende restriktioner. Fire spillere er efter hændelsen blevet placeret på den såkaldte COVID-19 protokol, og kan derfor indtil videre ikke træne eller spille med holdet. Det drejer sig her om Evgeny Kuznetsov, Dmitry Orlov, Ilya Samsonov, samt holdets kaptajn Alexander Ovechkin.

Ovechkin har følgende kommentarer til sagen ifølge NHL's hjemmeside: "Jeg fortryder mit valg om at mødes med mine holdkammerater på vores hotelværelse væk fra de sikrede omklædningsrum. Jeg vil lære af denne oplevelse" 

Capitals organisationen udtrykker også skuffelse over spillerne, og de udtaler følgende i pressemeddelelsen: "Vores stab arbejder utrolig hårdt for at skabe et sikkert miljø for vores spillere. Vi er skuffede over, at vores spillere vælger at mødes på deres hotelværelse uden for vores godkendte områder. Vi accepterer ligaens beslutning og vil sikre os at gennemføre de nødvendige COVID-19 protokoller og sikre os, at vores spillere overholder restriktionerne fremover"

NHL offentliggør ikke grundene til at spillere er blevet placeret på COVID-19 protokollen. Dette kan skyldes både positive tests, karantæne på grund af nærkontakt og en række andre årsager. Ovechkin er derved den eneste spiller, som kan bekræftes at have været en del af hændelsen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER