Christian Rolund

NHL: Blichfeld debut - i kæde med True

Når San Jose Sharks i nat dansk tid løber på isen i kampen mod Colorado Avalanche, vil det være med to danskere på holdet.

Foruden, at Joachim Blichfeld får sæsondebut i NHL, så stiller San Jose Sharks med hele to danskere til kampen, idet Alexander True får endnu en kamp for den californiske klub. De to danskere kommer, ifølge San Jose Sharks, til at spille sammen i 4. kæden, hvilket er første gang, at de to danskere spiller i samme kæde sammen i verdens stærkeste liga.

Joachim Blichfeld har sammen med netop Alexander True vist sig flot frem i AHL for San Jose Barracuda, hvor de to danskere tilsammen har produceret hele 14 point efter holdets første seks kampe. Hvor Joachim Blichfeld i nat får sin første kamp i NHL i år, så er det sæsonens anden for landsmanden Alexander True.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER