Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Andreas

Matt Duchene lander gigantkontrakt i Nashville

Det blev Nashville Predators der løb af med den kreative og teknisk stærke center Matt Duchene.

Matt Duchene har ligesom Artemi Panarin været en ombejlet herre under dette års Unrestricted Free Agents. Det blev så til sidst Nashville Predators der løb med den 28-årige canadier, da de har underskrevet en kontrakt på 370 millioner danske kroner med den stærke teknikker over de næste syv år.

Den canadiske center blev i sidste sæson tradet fra Ottawa Senators til Columbus Blue Jackets, hvor de på overraskende vis slog Tampa Bay Lightning ud i første runde med 4-0 i kampe. Desuden præsterede Duchene at producere 70 point i 73 kampe i løbet af grundspillet og lavede yderligere 10 point på 10 kampe i playoff, forinden Columbus blev slået ud af Boston Bruins i seks kampe.

Matt Duchene kommer til Nashville med 727 NHL-kampe på CV'et med 547 point til følge. Den kreative center vil formentligt hoppe direkte ind i første eller andenkæden, da Ryan Johansen indtil videre har ageret 1. kæde center.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER