Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Casper

Mathias Pedersen ikke længere god nok til Blue Fox

Den 28-årige danske back Mathias Pedersen er ifølge Herning Blue Foxs nye cheftræner ikke god nok til at spille for Blue Fox. Derfor fortsætter han karrieren hos Hernings 1. divisionshold. 

[caption id="attachment_51829" align="aligncenter" width="300"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

Mathias Pedersen skal ikke gøre sig de store forhåbninger om at spille for Blue Fox næste sæson. Det meldte Petri Skriko rimelig hurtigt ud, og selvom at Mathias Pedersen naturligvis er ked af at han ikke skal spille for Blue Fox næste sæson, hvor han har spillet de sidste ti sæsoner, så er han omvendt glad for, at Skriko kom med en klar melding til den 28 årige danske back.
"Petri (Skriko,red.) meldte ret hurtigt ud, at han ikke mente, at jeg var god nok til hans hold. Det var selvfølgelig hårdt at få sådan en besked, når man nu har været god nok til at være med i 10 år. Omvendt synes jeg faktisk også, at det var meget rart, at han og klubben meldte klart ud. Det vil have træls at gå hele sommeren og tro, at der var en chance for at få en kontrakt. Når det nu skulle være, så var det fint at få ren besked. Så kendte jeg min situation."

  • Mathias Pedersen til Herning Folkeblad



Mathias Pedersen udtaler også til Herning Folkeblad, at han er blevet så meget Herning-dreng, at han ikke kan se sig selv med en anden trøje over hovedet, og derfor vil han i næste sæson være at finde på Hernings 1. divisionshold, hvor han skal spille sammen med sin bror Andreas.

Mathias Pedersen er sølle syv kampe fra at nå 500 kampe for Herning Blue Fox, og derfor indrømmer han gerne, at han vil få svært ved at sige nej, hvis de i tilfælde af skader kommer til at høre om han vil hjælpe.

Mathias Pedersen har fået arbejde hos DK Company, og her bliver det arbejdet hos DK Company som fra næste sæson får førsteprioritet frem for ishockeyen. Det udtaler han til Herning Folkeblad.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER