Christian Rolund

Markus Lauridsen forstærker Malmö Redhawks

Den danske landsholdsback, Markus Lauridsen, skifter fra næste sæson til den skånske klub, Malmö Redhawks, der i forvejen har landsmændene Malte Setkov, Jesper Jensen Aabo, Nicolai Meyer og Mattias Lassen på holdkortet.

29-årige Markus Lauridsen skifter fra ligarivalerne i SHL, HV71, hvor den 187 cm høje back havde en fremragende sæson, indtil covid-19 satte en stopper for sæsonen. Hele 30 point i 52 kampe blev det til for danskeren, som nu kan se frem til at få en fremtrædende rolle for Malmö Redhawks, fortæller sportchef Patrik Sylvegård i en pressemeddelelse:

- Han er en tovejs-back, som har vældigt fine egenskaber i det offensie spil. Vi ser ham, som en af vores ledende spillere, som kommer til at få et stort ansvar i alle spilfacetter.

Markus Lauridsen har været vidt omkring, siden han forlod Gentofte tilbage i 2007. Først bød den på juniorishockey i Sverige, inden turen gik til Nordamerika, hvor det blandt andet også blev til spilletid i AHL. Siden tog Markus Lauridsen turen tilbage til Europa, hvor først Sverige var destinationen, inden den danske landsholdsback fik en enkelt sæson i den bedste tyske række, DEL, inden HV71 hentede danskeren tilbage til Sverige. Fra næste sæson hedder destinationen Malmö Redhawks, hvilket Markus Lauridsen i pressemeddelelsen udtrykker stor tilfreds med.

- Det føles vældigt godt og inspirende at komme hertil. Jeg ved at klubben vil opnå en masse, og det vil jeg også.

- Jeg kender mange af mine nye holdkammerater, og det bliver lidt som at flytte hjem.

Markus Lauridsen har skrevet kontrakt for de to kommende sæsoner.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER