HM

Mark Pederson: Vi skal spille som i Vojens

Kampoptaktsmeddelse:




Endnu en vanskelig udekamp venter fredag klokken 19.30 Esbjerg Energy, når Herning Blue Fox på egen is i Kvik Hockey Arena tager imod vestjyderne i Metal Ligaen.

- Vi skal sørge for at være klar fra første face-off i Herning. Vi skal holde det rette fokus fra første til sidste skift, levere en helstøbt holdindsats og bygge videre på den gode start, vi arbejder på at få, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. - Meningen er selvfølgeligt at vi kontinuerligt skal bygge på vores spil og være klar fysisk, taktisk og mentalt når slutspillet begynder. Gør vi tingene rigtigt er jeg stadig sikker på, at det vil føre til sejre. Og sejre i den kommende kamp er altid det ultimative mål.

Esbjerg Energy måtte dog tirsdag erkende, at Frederikshavn White Hawks trak det længste strå i en kamp, som vendelboerne vandt med 5-2.

- Der var positive elementer i spillet i Frederikshavn. Når det er sagt, skal vi også erkende, at vi begik fejl, og at White Hawks var dygtige til at udnytte dem. Vi var, selv om de scorede på deres første forsøg i kampen, med hen i tredje periode, men fejl kostede dyrt og de skal elimineres, fortsætter Energy-coachen.

Esbjerg Energy vandt i efteråret først 3-2 og derefter 4-1 over Herning Blue Fox. Sidenhen har midtjyderne vundet 6-2, 4-1 og 5-1 over vestjyderne. - Ja, vi havde et godt tag på Herning tidligt på sæsonen. Men sidenhen er momentum skiftet. Jeg synes, at Herning spiller god og enkelt ishockey, hvor de ikke gør tingene vanskeligere end de er. Nu er opgaven at få brudt deres stime af sejre mod os.

Herning Blue Fox stiller dog til fredags-kampen med et friskt 3-0 nederlag fra tirsdagens kamp mod SønderjyskE i Vojens i erindringen.

- Vi skal spille lidt ligesom vi gjorde i Vojens, selv om vi ikke vandt den kamp. Vi skal udføre game-planen i alle tre zoner og træffe de kloge valg. I perioder lægge pucken dybt ned i Hernings forsvarszone, i andre perioder have ro til at lægge den rigtige pasning. - Slutspillet venter forude og det skal vi være klar til. Der spilles bedst af syv kampe med tre kampe om ugen. Efter skuffelser skal man hurtigt formå at lægge dem bag sig. Men man skal også formå at holde fokus og koncentration efter sejre. Det mode skal vi i, slutter Mark Pederson.

Esbjerg Energy er nummer seks i Metal Ligaen med 61 point efter 42 kampe. Herning Blue Fox er nummer tre med 72 point efter 42 kampe.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER