HM

Mario Simioni: Vi skal holde tungen lige i munden og tage små skridt

SønderjyskE tabte onsdag aften med 4-1 efter en ganske lige kamp til Odense Bulldogs - i aften gælder det topholdet fra Aalborg Pirates, hvor holdets cheftræner Mario Simioni har fokus på defensiven samt at undgå at lave fejl.

– Jeg synes vi leverede en god arbejdsindsats i Odense, hvor de scorer 1 powerplay mål samt 5 sekunder efter et powerplay. De sidste to er i tomt mål, hvor vi jagter en udligning. Men vores arbejdesetik og det at vi holdt dem på to mål var positivt.
Vi er i en proces lige nu, hvor vi skal tage små skridt og holde hovedet koldt. Det første skridt var at have fokus på defensiven og holde modstanderen fra at score mere end 2 mål. Det næste skridt er at gøre det i mere end én kamp.
Nu gælder det Aalborg Pirates og her gælder det virkeligt om at undgå at tage chancer og lave individuelle fejl – vi skal samtidigt også være mere kyniske, når vi får chancen foran modstanderens mål.
Vi har vist i starten af sæsonen at vi kan spille rigtigt godt ishockey og nu er det op til os alle om at arbejde sammen og finde det spil frem igen – det er som sagt en proces, men holder vi tungen lige i munden og holder vi os til vores gameplan, så kan vi også hente point i Aalborg udtaler Mario Simioni til klubbens hjemmeside.

Efter kampen i Aalborg venter der SønderjyskE en hjemmekamp på søndag imod Frederikshavn White Hawks.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER