Odense var inviteret indenfor i Sparekassen Danmarks arena i aften. De to mandskaber har vundet to kampe hver mod hinanden, begge på udebane. Det var ligaens nummer et, der tog imod nummer fire.
Det er to hold med selvtilliden i orden inden dette opgør. Piraterne tog en sikker 7-2 sejr i Herlev fredag aften, mens gæsterne vandt både over Rungsted og Frederikshavn i deres sidste kampe.
Hos hjemmeholdet var Patrick Bjorkstrand endnu ikke skadesfri, mens Matt Salhany stadig ikke har fået papirerne i orden til at spille med.
Stefanos Lekkas og George Sørensen stod på mål.
Der var fuld gas på fra starten af kampen. Først testede Anders Koch Lekkas, og hurtigt efter afsluttede Martin Larsen i den anden ende.
Der gik nogle minutter, så bed hjemmeholdet sig fast i Bulldogs zone.
Efter tolv minutters spil kom Odense frem med tre mod to, Michaus og Rafnsson spillede Igor Merezhko fri – og han scorede sikkert. I situationen blev Lasse Bo Knudsen udvist.
Med få minutter igen reddede Sørensen de varme kastanjer ud af ilden for pirates, da Igor Merezhko og Jesper Thörnberg begge havde farlige chancer.
Martin Højbjerg og Drugge fik holdt Lekkas varm med et par gode forsøg. Og endelig scorede hjemmeholdet og jublen brød løs i arenaen 1-1 af scoret af Julian Jakobsen, som stod helt alene ved Lekkas målstolpe, det var et powerplay mål, som Goosh og Spelling var assister på.
Det var seværdigt hockey og en tæt periode med 11-9 i skud. Begge hold havde æren af den spændende periode.
Der gik blot to minutter af anden periode inden Ladehoff og Mikkel Hansen måtte ud efter en batalje på isen, derfor spillede man fire mod. Det at der var mere plads at spille på udnyttede hjemmeholdet til at bringe sig foran med 2-1. Glæden varede ikke længe for Aalborg fansene, da Odense hurtigt fik bragt balance i regnskabet med et flot mål til 2-2 af Jesper Thörnberg.
Herefter var piraterne på rov inde foran, der var stadig otte minutter tilbage af perioden, Knudsen og Carstensen havde hver sin seriøse mulighed.
Med fem minutter tilbage var Igor Merezhko lige ved at overliste Aalborgs keeper.
Oscar Drugge scorede fra distancen til 3-2 med små tre minutter igen af midterperioden. Kabanov blev udvist i to minutter for en hooking, og dermed skulle de starte tredje periode i undertal. Powerplayet eksekverede Thörnberg hurtigt og bragte gæsterne på 3-3. Spændingen var intakt.
Med otte minutter tilbage af tredje periode, satte de røde alle kræfter ind, og der var totalt proppet inde foran Lekkas mål, men ind ville pucken ikke. Odense fik til gengæld sendt gummiskiven ind til 3-4, med seks et halvt minut igen. Michaud var målscoren.
Aalborg pressede på. men målet hos Lekkas var som forhekset, de havde stadig fire minutter tilbage, så håbet var ikke slukket. Odense knoklede for at holde piraterne fra fadet.
Piraterne trak deres målmand, og så brændte det på foran Odense målet. Men gæsterne ville det anerledes og Thörnberg scorede det sidste mål i piraternes tomme bur til slutresultatet 3-5 og igen en udebane sejr i piraternes hule.
Tilskuere: 3374
(11:18) 0-1 Igor Merezhko (ass. Westin Michaud og Philip Rafnsson)
(18:52) 1 – 1: Julian Jakobsen (#ass. Trevor Gooch og Thomas Spelling)
(24:55) 2 – 1: Emil Marcussen (ass. Jeppe Jul Korsgaard og Tobias Maximilian Ladehoff)
(27:19) 2 – 2: Odense Bulldogs [EQ]. #67 Jesper Thörnberg (uass.)
(37:07) 3 – 2: Oskar Drugge (#61 Julian Jakobsen, #7 Kirill Kabanov)
(40:19) 3 – 3: Jesper Thörnberg (#86 Kristian Jensen)
(59:58) 3 – 5: Jesper Thörnberg (uass.)






























