Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Jytte

Lasse Bo Knudsen, vi kan ikke bare stå og kigge på medaljen forude.

Lasse Bo Knudsen stillede op til et interview i spillergangen i Gigantium  mandag før træningen. Vi fik en snak om piraternes succes, hans nye rolle på holdet, fremtidsplanerne og han lille datter m.m.
Lasse har altid spillet i Aalborg, og han har kontrakt med holdet næste sæson også.


Hvordan synes du, at holdet er kommet fra start og  jeres succes.
Jeg synes, at vi er kommet godt fra start. En af de mest spændende, jeg har været med til. Det er sikkert på grund af vores succes fra start.
Vi har en rigtig god gruppe derinde, mange danskere og har fået nogle udlændinge, hvor vi kender de fleste. Det har gjort, at vi har et sammenhold, som jeg ikke har været med til før. Det har virkelig gjort indtryk.

I kommer jo sommetider bagud i kampe, men vender det ofte til en sejr i slutningen af kampene, hvorfor har I stort held med det?
Jeg tror bare, at troen på os selv er stor. Vi er et rigtigt godt hold, og der er mange gode hold i ligaen, men vi ved, at vi kan spille op mod de bedste, Troen på os selv skal altid være der, og det viser vi også gang på gang, i hvert fald på hjemmebane. Vi har så også haft nogle lucky bounces.
Sammenholdet på holdet betyder også rigtigt meget, man gider at kæmpe for dem, man sidder ved siden af.

Hvad med dig selv?  Du spiller godt pt.
For mig selv, så er jeg startet rimeligt godt,  jeg har haft mange op- og nedture i min karriere her i Aalborg, men lige nu er jeg i mit livs form, det betyder også noget. Jeg har arbejdet hårdt igennem sommeren,  kommet godt ind på holdet og fået en vigtig rolle.
Jeg er assisterende kaptajn på udebane, det er selvfølgelig en ære for mig at være i den klub, hvor jeg er vokset op. Dermed ligger der noget ansvar i omklædningsrummet også. Sige mine meninger, tale lidt højere, så folk ved, at de kan stole på mig. Ellers er jeg der bare for at vise vejen.
Jeg er ikke den med de største skills, men jeg har hjertet det rette sted, når jeg spiller, og det tror jeg godt, at folk kan mærke.

Hvad er din forventning til holdet i år?

Det er i hvert fald et spændende projekt, lad mig sige det sådan. Hvor langt vi når … der kommer så mange ting indover, skader og små ting i løbet af kampene, men som det ser ud nu, går vi efter at gå hele vejen.. Det gør man, når man ligger nummer et.
Vi tager kamp for kamp. vi kan ikke bare stå og kigge på medaljen forude, fordi der venter rigtigt meget arbejde foran os.
Vores spil er slet ikke, som vi vil have det. Det er fint, at vi spiller godt i nogle kampe, men vi skal spille godt i alle kampe. Det er det vi stiler efter. Det ser vi  i omklædningsrummet, og det vi ser på træningsbanen hver dag, der bliver stillet krav til os.

Du er jo blevet far, er der en kommende ishockeyspiller der?
Ja, til en pige, hun bliver et år i morgen. Nej vi har ikke tænkt på noget med ishockey. Hun er lige begyndt at gå lidt, men skøjter ikke endnu.

Hvilke fremtidsplaner har du?
Jeg arbejder lidt ved siden af ishockeyen. Jeg arbejder med børn med specielle behov, hvad enten det er behov for tryghed derhjemme eller behov for at have en kammerat, en at se op til. Det arbejder jeg med lige nu, og jeg kan rigtig godt lide det. Det er noget, som jeg gerne vil i fremtiden, men nu giver jeg ishockeyen en chance og tænker mest på ishockey nu. Senere vil jeg gerne uddanne mig. Jeg er rigtig glad for arbejdet og har meget frihed i det, det har jeg brug for med hockeyen. Jeg har et år mere tilbage på kontrakt med Aalborg, så må vi se, hvad fremtiden bringer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER