Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Christian Rolund

Lars Eller og Capitals opruster med russisk nomade

Dagen inden transfervinduet i NHL lukkede i, lavede Washington Capitals et opsigtsvækkende trade, idet holdet hentede den russiske veteran forward Ilya Kovalchuk hos Montreal Canadiens for et tredje runde valg ved draften i 2020.

36-årige Ilya Kovalchuk opnåede dermed kun 22 kampe for Montreal Canadiens, hvortil han kom efter skiftet i januar fra Los Angeles Kings.

Den aldrende forward har haft en omtumlet karriere i NHL, hvor han fik sine første kampe helt tilbage i 2001 for Atlanta Thrashers. Her blev han i løbet af et par sæsoner udnævnt til kaptajn, og New Jersey Devils havde forventet meget mere af russeren, da de hentede ham til klubben i 2010 og  inden sæsonstarten underskrev spilleren en 17-årig kontrakt med djævelene.

Det blev dog aldrig en større succes, og Ilya Kovalchuk røg senere ud af kulden i New Jersey og derfor valgte Ilya Kovalchuk at rejse tilbage til russisk ishockey i KHL, og annoncerede ligeledes i 2013, at han lod sig pensionere fra NHL.

Man har dog et standpunkt til man tager et nyt, og selvom Ilya Kovalchuk for nogen ikke er særlig populær i NHL, så vendte han i 2018 tilbage, hvor Los Angeles Kings tog venligt imod russeren.

I LA kunne Ilya Kovalchuk dog ikke ændre på kongernes fortsatte fald i NHL, og de lod ham derfor rejse til Montreal, hvor han i løbet af de seneste 22 kampe på Canadiens fik hevet 13 point ind på kontoen.

Nu går turen så sydpå til Washington, hvor mange fans af Capitals håber at se Ilya Kovalchuk løfte Stanley Cup trofæet efter sæsonen, efter at have spillet i kæde sammen med landsmændene Alexander Ovechkin og Yevgeni Kuznetsov.

Om det sker må tiden vise, men et spændende skifte forud for playoff-kampene i NHL.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER