Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Casper

Landsholdet samles i dag i Gentofte

Det danske landshold tager hul på OL-kvalifikationsforberedelserne i dag.

Selvom det først er i slutningen af august, at der skal spilles OL-kvalifikation, så mødes det danske landshold allerede i dag, for at tage hul på forberedelserne til kvalifikationskampene. Det skriver DIU.

OL-holdet mødes i dag i Gentofte Sportspark, som vil være deres base under denne "prep-camp.

– Vi glæder os til at samle de fleste spillere allerede nu, så vi kan finde et fællesskab frem mod den vigtige turnering i Oslo. Dagene i den her uge byder på både jægersoldater, golf og masser af istræning, så det bliver et varieret program for gutterne, siger General Manager Kim Pedersen til ishockey.dk

DIU skriver yderligere at Frans Nielsen, Nikolaj Ehlers, Patrick Russell, Alexander True, Joachim Blichfeld og Mads Søgaard alle er en del af den trup, som tager hul på OL-kvalifikationsforberedelserne i dag. Derudover forventes det også at Philip Larsen støder til truppen i denne uge, som også indeholder en stor del af de spillere, som var med Danmark til VM.

Danmark forventes at spille to testkampe i august op til OL-kvalifikationen i Norge.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER