Thomas

Kuznetsov til Jutland Vikings

Pressemeddelse fra Jutland Vikings

Kuznetsov til Jutland Vikings!!!!!!


Der er dog ikke tale om Washington Capitals profilen Yevgeni, men den 21-årige navnebror med fornavnet Dmitry. Under alle omstændigheder, så er det med stor glæde at vi byder den unge forward velkommen til det Østjyske. Jutland Vikings og Dmitry har i første omgang indgået en aftale om en 10 dages try-out, hvor vi vil give den unge russer chancen for at bevise sig selv.

Team Manager Søren Klausen udtaler følgende: Det er naturligvis ikke for sjovt at vi tager en spiller ind på try-out. Både vi og Dmitry har forventninger om at der er grundlag for at lave en permanent aftale for resten af sæsonen. Så må vi se næste sæson an, når den tid kommer. Men vi er ikke i tvivl om at Dmitry er en spændende spiller med et stort potentiale. Han er en hårdtarbejdende to-vejs spiller, med defensive forcer, men en gennemsnitlig produktion på 1.56 point per kamp, viser at han absolut også besidder kvaliteter frem ad isen.

Dmitry har ambitioner om at få en fornemmelse for Europæisk ishockey, da han ind til nu har rykket ud for Gazovik Tyumen i de russiske ungdomsrækker, før han trak teltpælene op af den Tyumenske muld, og tog turen til Nordamerika, hvor han i fire sæsoner spillede junior hockey i WSHL, for henholdsvis Dallas Ice Jets, Salt Lake City Moose, Cheyenne Stampede og endelig Casper Coyotes. I sine fire sæsoner i Nordamerika, har der konstant været fremskridt i Dmitrys point produktion, hvilket vi håber han kan fortsætte med hos Jutland Vikings.

Dmitry udtaler at han er glad for at have fået chancen hos Jutland Vikings, og håber at kunne bidrage positivt til holdet. Han er meget opsat på at bevise sit værd, og glæder sig til sin tid i Danmark.

Kuznetsov har allerede haft sit første is-pas med holdet, men Jutland Vikings forventer dog ikke at han vil være på holdkortet i weekenden når Vikings tester VM isen i Jyske Bank Boxen. Jutland Vikings spiller lørdag kl. 11.00 kamp i Boxen mod Herning IK, som forkamp til Final4 finalen i MetalCuppen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER