Casper

Kasper Jensen: Boxplay og powerplay kan blive afgørende

Der venter Rødovre en vanskelig opgave når de senere i dag tager imod Aalborg Pirates.

[caption id="attachment_57199" align="aligncenter" width="300"] Foto: Kirstine Mathiesen[/caption]

Aalborg Pirates har efter 22 kampe 41 point og ligger på en fjerdeplads i Metal Ligaen. Rødovre Mighty Bulls finder man nede på ottendepladsen i Metal Ligaen med 19 point efter 20 kampe. Derfor er Aalborg Pirates også gjort til favoritter inden dagens opgør i Rødovre Centrum Arena.

Rødovre Mighty Bulls' 31-årige back Kasper Jensen, som i øvrigt har en fortid hos Aalborg Pirates, hvor han spillede fra 2012 til 2014, forventer en tæt kamp i dag. Han tror at boxplay og powerplay kan blive afgørende for kampens udfald senere i dag.
"Det bliver en tæt kamp mod Aalborg. De er rigtig formstærke må man sige, der skal vi være klar fra start. Aalborg er rigtig stærke i deres powerplay, hvor undertal og overtal kan gå hen og blive alt afgørende."

  • Kasper Jensen til rnn.dk



Selvom Kasper Jensen forventer en svær kamp betyder det ikke, at han ikke tror at Rødovre har en chance for at vinde kampen på hjemmebane. Da Jensen snakkede med Rødovre Lokal Nyt fremhævede han kampen mod Esbjerg Energy i tirsdags, hvor at de var i stand til at komme tilbage i kampen efter at have været bagud med flere mål.
"Vi har vist god gejst i sæsonen, senest mod Esbjerg, hvor vi er bagud 0-3 og 2-4 og får udlignet i de sidste sekunder, det er i sig selv stærkt."

  • Kasper Jensen til rnn.dk



Der er kampstart i Rødovre Centrum Arena klokken 14:00.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER