Casper

Kane: NHL gør ikke nok for at promovere minoritetsspillere

NHL bør gøre langt mere for at fremhæve minoritetsspillerne i ligaen. Det mener i hvert fald Evander Kane.

Evander Kane føler sig som minoritetsspiller i NHL både undervurderet og overset. Og det er en skam, for det går ud over ligaen. Det udtaler han i et interview med UNINTERRUPTED.
"Man ville tro, at NHL ville bruge os og præsentere os som minoriteter i så hvid en sportsgren. Det ville være en god mulighed for NHL til at bruge os til at skabe mere diversitet i vores sportsgren, og det ville komme til at sælge. Hvis du kigger på andre ligaer som NBA og NFL og hvor stor diversitet der er i disse ligaer, kan du også se at de omsætter for meget mere end NHL. Og det er en skam, for jeg er ikke bange for at sige, at ishockey er den med afstand fedeste sportsgren. Det er også den hårdeste sportsgren. Derfor mener jeg også, at vi fortjener at tjene mest. Men hvorfor er det så at vi ikke tjener mest? En stor del af problemet er den manglende diversitet i sportsgrenen."

  • Evander Kane til UNINTERRUPTED



Kigger man på gennemsnitslønnen i NHL ligger den i denne sæson på 2,69 millioner dollars ifølge Statista. Dermed ligger NHL under NFL, hvor gennemsnitslønnen er 3,26 millioner dollars mens den i NBA er på hele 8,32 millioner dollars ifølge Statista.

Forskellen er også til at få øje på, når man sammenligner de højst-betalte spilleres løn. I NFL er det Russell Wilson der med en årsløn på 35 millioner dollars er den der tjener mest i NFL. I NBA er det John Wall der med sin årsløn på 42,8 millioner dollars tjener mest. I NHL er det Connor McDavid der tjener mest. Han må dog "nøjes" med en årsløn på 12,5 millioner dollars.

Ved at øge diversiteten i ligaen mener Evander Kane, at der kan ændres på disse tal.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER