Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Christian Rolund

Josefine Persson om kampen mod Ungarn: Kampen er super vigtig

Det danske kvindelandshold er kommet godt fra start ved VM i Ungarn. Her fører holdet puljen efter to sejre i træk. Første kamp med 3-1 over Slovakiet og i den anden kamp blev Italien kørt over med hele 6-1.

Da Ungarn kun fik et point i deres anden kamp i turneringen, så fører danskerne med 2 point netop ned til onsdagens modstander fra Ungarn, som er en af de sværeste modstandere i puljen.

Josefine Persson, som netop lige har genvundet det svenske mesterskab med Luleå, er godt klar over, at holdet er kommet godt fra land, men holder benene på jorden idet turneringen er lang endnu.

- Det er altid dejligt at komme godt fra start, så humøret er højt i truppen. Vi ved dog også, at vi har nogle svære kampe tilbage, så intet er sikkert endnu - men vi tror på det! 

- Vi tænker ikke så meget over, at Ungarn kun fik et point med sig i går. Det ændrer ikke på vores situation. Kampen i morgen er super vigtig, og vi skal bare spille et sikkert forsvarsspil, som vi har gjort indtil nu, og så selvfølgelig få scoret mål når vi kommer frem ad banen. Så er jeg også sikker på, at vi hiver sejren hjem.

Kampen mellem Ungarn og Danmark spilles i Budapest klokken 17.00.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER