Patrick Dejbjerg

John Tavares vil mødes med 5 hold inden kontraktudløb

John Tavares' agent har bekræftet, at Tavares vil mødes med 5 hold, inden han kan blive free agent 1. juli.

Tavares er nok en af de 5 bedste centerspillere i verden, og hvis han bliver en free agent 1. juli, er han nok den største free agent, der har været siden NHL introducerede capsystemet i 2005. Startende søndag 24. juni en uge før free agency starter, er det tilladt for kommende free agents at tale med andre hold end dem, der har spillerens rettigheder.

Det er nu nået så langt med New York Islanders centeren, der vil se, hvad andre klubber kan tilbyde, inden han beslutter sig for, hvor sin fremtid ligger. Det er ikke bekræftet, hvem de 5 hold er, men to af de hold, der løbende har været nævnt som interesserede er San Jose Sharks, der lige har tradet danske Mikkel Bødker væk for at få råd til eventuelt at skrive kontrakt med Tavares. Et andet ofte nævnt hold er Toronto Maple Leafs, som er byen, Tavares er fra. Andre hold der er nævnt som mulige klubber, Tavares vil mødes med, er Vegas Golden Knight, Dallas Stars og Tampa Bay Lightning.

For to år siden var Steven Stamkos i samme situation som Tavares nu er i. Dengang besluttede den eftertragtede center at blive efter at have snakket med en række klubber.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER