Jakob Emil Kristensen

Jets træner om Ehlers' første slutspilsmål: "Det er noget han kan tage med videre"

Mandag nat scorede Winnipeg Jets' Nikolaj Ehlers hans første NHL slutspilsmål nogensinde, der endda endte med at blive matchvinderen. 23 kampe over tre sæsoner skulle der gå før det lykkedes for 24 årige Ehlers og spørger man Jets' træner Paul Maurice bliver dette noget han kan tage med videre, specielt når man tager målets betydning i betragtning:

"Han havde virkelig brug for det. Du skal føle at du er en en del af det hele og det har han været. Han har spillet noget god hockey for os og hellere det end et mål i et 4-1 nederlag. Han fik sejrsmålet i en vigtig kamp, det kan han tage med sig videre." Siger Maurice i et interview med The Hockey News.

Paul Maurice er ikke den eneste der mener at målet kommer til at have stor betydning for Ehlers. Jets' kaptajn Blake Wheeler mener også at en stor byrde er blevet løftet af Ehlers' skuldre, og at det kan have en positiv påvirkning på danskeren. Han udtaler til The Hockey News: "I har ingen ide om hvilket pres der er, specielt når man konstant skal svare på spørgsmål efter hvert slutspil omkring hvorfor man ikke producerer, specielt når man normalt er en der gør det. Han kommer til at sove godt i nat."

Nikolaj Ehlers har igennem hans NHL karriere spillet 23 kampe i slutspillet med 8 point til følge, mens han i grundspillet har lavet 257 point i 369 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER