HM

Iversen og Åkesson forlænger med White Hawks

Pressemeddelelse:

Den 23-årige back Mads Falborg Iversen, og den 22-årige forward Christoffer Åkesson, er også at finde i White Hawks til den kommende sæson.

Vi kan med glæde offentliggøre, at vi har forlænget kontrakterne med Mads Falborg Iversen og Christoffer Åkesson for den kommende sæson.

Opbygningen af vores nye mandskab er i fuld gang, og vi ser frem til den kommende sæson med stor forventning. At spille et nyt hold sammen er altid en spændende proces, og til det skal der også være nogle kendte ansigter som kender klubben, holdet og fansene.

Derfor er det glædeligt, at både Mads og Christoffer ønsker at være en del af det set up til den kommende sæson.

Mads Falborg Iversen siger om kontraktforlængelsen.

-Jeg ser meget frem til endnu en sæson i Frederikshavn, og jeg har været meget glad for at være heroppe de sidste par år. Jeg føler selv jeg har taget nogle gode skridt, hvor jeg har fået mere spilletid end jeg var vant til, og har fået endnu mere erfaring. Det bliver spændende med nye ansigter, og det at skulle bygge et nyt hold op. Jeg tror, det bliver rigtig godt, hvor vi som et nyt ungt hold skal udvikle os i positiv retning.

Christoffer Åkesson siger om kontraktforlængelsen.

-Det bliver rigtig spændende at komme i gang igen, og især fordi vi nu skal til at bygge et helt nyt hold op. Vi får et yngre hold end vi har været vant til de seneste år, og det betyder, at der er andre der skal tage mere ansvar på holdet. Samtidig kan alle vi unge få mulighed for at udvikle os endnu mere, hvilket vil gavne os og klubben på længere sigt.

Vi ser frem til igen at have de to spillere i truppen, og tror på de kan udvikle sig, sammen med det mandskab vi er ved at stable på benene. Begge er, sammen med den øvrige del af truppen, godt i gang med sommertræningen, og vi glæder os til det bliver alvor i august.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER