Julie Beukel

Ian Edmondson om tiden i Danmark

Efter skiftet fra Aalborg Pirates til Västerviks IK, har hockeyallsvenskan.se fået interviewet Ian Edmondson, og hørt om hans tanker i forhold til at vinde mesterskabet, hvorfor han ville til Europa og spille samt hvilken type han er på holdet.

- Det er utroligt at være en vinder under mit første år i Europa, og vi havde en fantastisk sæson, udtaler Edmondson om mesterskabet med Aalborg.

Om hans egen indsats i Aalborg er han selv tilfreds:

- Den var god. Der var lidt tilpasning i begyndelsen, spillet er virkelig anderledes sammenlignet med Nordamerika, men det blev bedre og bedre.

Efter et par år i ECHL valgte Edmondson at tage til Danmark, idet han havde brug for at prøve noget nyt. En chance han er taknemmelig for:

- Jeg elskede den. Det var sjovt hockey, gode fans og at vinde mesterskabet var virkelig specielt.

Næste skridt i karrieren bliver nu skiftet til Sverige, hvor Edmondson har fået gode anbefalinger af hans fætter, Evan McGrath, der selv var en stor profil i netop Allsvenskan.

- Evan har hjulpet mig meget gennem årene, han er en god mentor, og jeg kan tale med ham om alt. Han har en masse viden og tips, udtaler Edmondson.

På isen havde Edmondson intet bogstav på brystet, men han ser sig selv som en ledertype:

- Jeg ser mig selv som en leder både på isen og i omklædningsrummet.

I Danmark var det dog ikke altid lige nemt at være ledertypen, idet der var en sprogbarriere, men Edmondson er selv glad for den måde han var en leder på i omklædningsrummet i Aalborg.

I Västerviks forventer canadieren ikke at han ender med et bogstav på brystet, for ham handler det bare om at bidrage godt.

- Jeg har ingen forventninger om at få et bogstav på brystet, men at være leder er naturligt for mig. Jeg ville bare spille så godt som jeg kan. Det er min eneste forventning inden sæsonen.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER