Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Torben Jensen

Hvor blev de af?: Nicolai Clausen

Hockeymagasinet præsenterer endnu en af stjernerne fra 90’erne og 00’erne


Den hårdtarbejdende og hårdt spillende Nicolai Clausen fra Rungsted.


 

Nicolai Du har haft mange oplevelser med Hockey, men hvilken er den største?


Min største oplevelse som Hockeyspiller, er helt klart da vi med Rungsted vandt DM Guld i sæsonen 2002, efter 39 års tørke i RIK 😊


En kæmpe forløsning for hele klubben tilskuere og hele byen. 


Indtil da var det blevet til flere sølv, bronze og 4 pladser mm. 


Hele holdet kørte rundt i åben dobbeltdækker bus og der blev festet igennem i en uge efter En fantastisk sæson hvor vi vandt grundspil og slutspillet helt suverænt , alt gik op i en højere enhed, en mega oplevelse jeg aldrig vil glemme.


 4 pokaltitler var også stort , plus en masse Em og Vm kampe på juniorlandsholdet samt en del senior kampe i den rød/hvide trøje med løven på brystet rangerer også personligt højt bl.a. sammen med brormand André Clausen. Men Guldet i 02 slår alt.


Hvilke af de spillere, du har spillet sammen med har gjort størst indtryk på dig?


Jeg vil faktisk nævne hele Guld holdet fra 02 inkl. chef træner Per Holten Møller og Flemming Green . Et helt vildt  hold både i omlædningsrummet og på isen hvor alle sloges' og gav stålet for hinanden , men må specielt nævne Roger og Stefan Elvenes for deres leder indskaber og målnæse fantastiske personligheder, og med Mini Monberg på kanten gjorde de en forskel . Målkongen Leonid Truhno skal selvfølgelig nævnes ,som er den bedste spiller og pointræv i Rungsteds historie , eminent hockeyspiller også en af de bedste i Dansk ishockey nogensinde i mine øjne .


Hvem var efter din mening den bedste spiller i ligaen, da du spillede?


Som nævnt før, Leonid Truhno en af de største, Valeri Bragin fra Rødovre - Olle og Tolle fra Esbjerg - Todd Björkstrand Herning Alle komplete hockeyspillere der gjorde en kæmpe forskel på deres hold. 


Hvilke modstandere var IKKE dine ønske modstandere og hvorfor?


Umiddelbart elskede jeg at spille i alle haller, selvfølgelig bedst på hjemmebane med vores tro og fantastiske tilskuere i Hørsholm skøjtehal. 


havde ingen hade modstandere ....


 F.eks. i det gamle blikskur i Vojens var det for fedt at spille godt med fysik og larm fra trommer og fans, jo højere de buh’ede,


 jo mere opsat blev jeg


Sådan var det også i Rødovre, det var et fantastisk at spille og selvfølgelig helst at vinde, jeg nød hvert et sekund


Nok ikke alle der kunne sige det samme fra modstander fans


Hvornår spillede Du din sidste kamp på topplan?


Jeg spillede faktisk min sidste rigtige kamp i sæsonen 2006 i Rødovre mod Schweiz


med Landsholdet og skulle have været med til A-Vm, men det ene knæ røg,


så ingen Vm 😞 


Kæmpede hele sæsonen 2007 for et comeback, men 7 knæoperationer satte en stopper for karrieren i en alder af 37 år.


Efter ca. 20 år for Rungsted på 1. holdet havde tydeligvis sat sine spor. 


Efter endt hockey karriere, har du haft noget med hockey at gøre?


Jeg har en del år været ungdomstræner i RIK og nu træner på min søn Oswalds U7 hold, super sjovt at have med de små drenge og piger at gøre 😊 


Oswald elsker Hockey - stor kvalitetstid.


Hvad har Du lavet siden?


Jeg arbejder til dagligt også med børn på Rungsted skole, i en ungdomsklub for større børn og som lærer i skoledelen. 


Kører bussen på skolen/klubben på div ture, turneringer, kolonier, Mtb kørsel mm. 


Har været der i 10 år efterhånden, jeg fungerer også som støttepædagog mm. så et stort mix (all round krydderi) her der og alle vegne, er pjattet med det og det gør mig rig på glæder 😊 


Har tidligere været i bilbranchen ca. 10 år hos SMC biler Gladsaxe, sideløbende med Ishockeyen.


Følger du med i ishockey idag?


Ja følger selvfølgelig mit hold Rungsted Seir Capital i tykt og tyndt og ser alle hjemmekampe, sammen med familien og venner 😊  


Nød vores fantastiske mesterskab sidste år. STOR sæson!!


Desuden følger jeg også vores kanon dygtige Landshold samt vores Danske Stjerner i NHL og omkring i hockey verdenen. 


De gør det sindssygt godt, det er vi stolte af. 


Hvad tænker du om niveauet idag kontra da Du selv var aktiv, både på klub plan og landsholdsplan?


Ingen tvivl om at niveauet er steget markant gennem årene, tempoet er blevet voldsomt højt. 


Spillerne er blevet meget bedre både fysisk og taktisk


Desuden er trænere, spillere samt alt omkring spillet blevet optimeret og endnu mere professionelt end tidligere. 


Ungdomsarbejdet i klubberne er jo i en helt anden liga end da vi var unge. Da vi var børn var A.Vm og NHL jo som at tage til månen, et forjættet land. 


Du var kendt for at gå til stålet på hockeybanen, synes du at spillet idag er for lidt fysisk, er der for få tacklinger?


Ja jeg gik til stålet med et godt hjerte'  nogen har skrevet kompromisløs og det passer vel meget godt, jeg ville vinde for enhver pris og hadede at tabe


Som sagt tidligere er tempoet blevet imponerende højt, men jeg savner tit noget nerve og ikke mindst det fysiske spil. 


Alt for lidt, store rene Hits som i gamle dage (læs) lidt for meget fløjteri og regler for mindre forseelser. Godt jeg ikke spiller idag.  Jeg savner også lidt mere klubhjerte lækkerier og personligheder i hockeyen. 


lidt for meget tju bang hockey hvor alle ligner hinanden.... Men ja der er sku også fart på 😊 


Er der er der noget du tænker, man skulle gøre anderledes, hvis man havde muligheden for det ?


Måske lidt færre udlændinge og højere kvalitet på dem og mindre målmands udstyr = flere mål. 


 

Sidste spørgsmål


Har du et bud på en dansk mester og hvorfor?


Håber og tror klart på at Rungsted kan forsvare Guldet fra sidste år, men der er mange kandidater der kan blande sig. 


Bl.a. Så ser Aalborg og Esbjerg stærke ud, Men hjertet banker stadig for Rungsted. 


Hockeymagasinet takker Nicolai Clausen for at  deltag og for lån af billeder

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER