HM

Hvidovre skøjtehal er i fare for nedlukning


Nu er også Hvidovre skøjtehal i fare for nedlukning grundet varslet besparelser i kommunen.

På klubbens hjemmeside er nedenstående indlæg lagt ud d. 26 september.

Her står der bla. at man d 3 oktober skal drøfte de forskellige muligheder for besparelser.

-----

"Vi har i dag modtaget nedenstående triste besked.

Vi går i dialog med kommunen og vil vende tilbage, så snart vi har noget nyt.

Til orientering for alle godkendte foreninger i Hvidovre Kommune.

På baggrund af usikkerheden om energiforsyningerne i Europa og de aktuelle stigende priser på energi skal Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget mandag den 3. oktober behandle forskellige forslag til energibesparende tiltag, som Hvidovre Kommune potentielt kan vælge at iværksætte. Tiltagene skal efterfølgende drøftes i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Det er vigtigt at understrege, at ingen af de fremlagte forslag er endegyldigt vedtaget endnu. Derudover understreges det, at det i første omgang udelukkende skal besluttes, hvilke forslag kommunen skal undersøge nærmere og arbejde videre med. Selvom det besluttes at arbejde videre med enkelte tiltag nu, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at tiltagene efterfølgende implementeres.

Enkelte forslag involverer idræts- og foreningslivet i kommunen:

Nedlukning af en eller to skøjtehaller
Sænkning af temperaturen i boldhallerne på Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter til 15 grader
Sænkning af temperaturer i svømmehallerne både ift. vand og luft
Sluk for saunaer, dampbad, spa bad og varmtvandsbassiner i kommunens svømmehaller
Samlokering af foreninger med henblik på nedlukning af udvalgte bygninger
Lukning for varmt vand i foreningsbygningerne.

I vil høre nærmere efter den endelige beslutning."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER