Morten Stausholm

Hockey i Kasakhstan – Del 2 - Det ”eneste” hold i KHL..

Bary Nur Sultan.. Det er Kasakhstans hockeystolthed. Tidligere var det kendt som Bary Astana, men bytte af navn på landets hovedstad fra netop Astana til Nur Sultan, betød at hockeyholdet måtte tage samme rute. Holdet så dagens lys tilbage i 1999, hvor det hurtigt blev en del af det lokale- og russiske ligasystem. Rusland præsenterede allerede i 1996 RSL – Russian Super League, og det var oplagt for holdet at deltage der. Dog var succes ikke noget som var garanteret, og i mange år var holdet fast inventar i den tunge ende af tabellen.

I 2008 valgte man at skabe KHL ud af det gamle RSL. Dette gav Bary Astana en ny tænding. Holdet begyndte at tiltrække flere spillere, som tidligere havde gjort det hæderligt i AHL, og desuden havde lidt meritter i NHL. Byen Astana var også attraktiv på mange måder. Den var ikke ”tung” som f.eks. Moskva eller St. Petersburg, men sigtede på udvikling og branding a la Dubai.

Dette bragte bl.a. tidligere NHL-spillere som Nigel Dawes over, og han skulle gøre Astana til sit hjem i små 7 sæsoner. Foruden at Astana blev hans hjem, blev Kasakhstan også hans nye land. Dawes var nemlig en af de spillere som blev nationaliseret for at hjælpe et svagt landshold.

Siden starten af KHL har Bary Astana (nu Nur Sultan) faktisk gjort det hæderligt. Man har spillet sig i slutspillet flere gange, og kvartfinalerne er pt bedste resultat som kan fremvises.. Holdet har også udviklet sine faciliteter markant. I håb om at Kasakhstan kan afholde VM i 2026, (hvilket man præcis søgte om), var det passende med en nu og forbedret isstadion. Den gamle hal med små 5000 pladser er nu udskiftet med en topmoderne af slagsen, og det er ikke utænkeligt at alle 11.000 pladser i hallen bliver fyldt til hjemmekampene.

Bary Nur Sultan er I dag Kasakhstans eneste KHL-hold. Dog kan man let forvirres, hvis ikke man har styr på russisk geografi. Holdet AK Bars Kazan kunne lyde som værende et andet hold fra landet, men deres ”base” er i Tatar-regionen, hvor hovedbyen hedder Kazan. De har derimod en lang historik i russisk hockey, og har desuden vundet russiske mesterskaber og KHL flere gange siden de blev grundlagt tilbage i 1956.

Holdet har også haft en stor del superstjerner med i linjerne, og i flere år var Alexei Morozov deres årlige topscorer. Desuden har man tiltrukket folk som Vicent Lecavalier, Dany Heatley, Ilya Kovalchuk, Alexei Kovalev, Ryan McDonagh og Victor Hedman under NHLs lockout-perioder.

Forbindelsen og en rivalisering mellem AK Bars Kazan og Bary Nur Sultan findes dog. Den hæfter sig på respektive holds navn og maskotter. Oversættelse af holdnavnet (Bars/Bary) viser at der er tale om ”Sneleoparderne”, imens AK henviser til at Kazans Sneleopard er hvid. Når der endelig spilles kampe, så har Kazans hold oftest været sejrrige.

Fremtiden er formodentlig lys i Kasakhstan, og et drømmescenarie havde helt sikkert været et KHL-mesterskab med en sejrsserie over netop AK Bars Kazan.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER