Casper

Hjulmand: Vi har kun spillet 2-3 gode kampe

Esbjerg Energy har langt fra haft en optimal sæson. Det erkender Sune Hjulmand, som kun mener at de har haft 2-3 gode kampe i sæsonen.

[caption id="attachment_47482" align="aligncenter" width="300"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

24 point. Det er antallet af point som der lige nu er mellem Esbjerg Energy på ottendepladsen og Aalborg Pirates på 4. pladsen. Der er altså lang vej for Esbjerg Energy op til en top 4 placering som har været Esbjerg Energys mål denne sæson.

Da Sune Hjulmand snakkede med JydskeVestkysten, erkendte han også, at det er en vanskelig situation holdet befinder sig i. Esbjerg Energy har spillet 21 kampe i denne sæson, hvor det kun er lykkedes dem at få 21 point. Normalt plejer Esbjerg Energy at få meget mere end 1 point i gennemsnit pr. kamp. Hvorfor det ikke i denne sæson er lykkedes Esbjerg Energy at få flere point undrer også Esbjergs 29-årige forward Sune Hjulmand. Han mener nemlig ikke, at de har ændret spillestil i forhold til de forgangne sæsoner, og på papiret burde de også have et godt hold.
"Det er ikke sådan, at vi har lavet en hel masse om og spiller på en anden måde, og jeg synes faktisk også, at vi på papiret har et godt hold. Det er nok noget med, at vi først og fremmest skal forsøge at spille simpelt og disciplineret i 60 minutter. Vi har vel kun prøvet at spille godt i hele kampen to-tre gange i denne sæson, og det er alt, alt for lidt."

  • Sune Hjulmand til JydskeVestkysten



Sune Hjulmand siger dog afslutningsvist at han stadig vil mene, at Esbjerg er et hold som de andre hold ikke ønsker at møde i slutspillet. Derudover siger han også at kemien på holdet er fin, og at stemningen "efter omstændighederne" er god.

Esbjerg Energy møder i aften Rødovre Mighty Bulls på hjemmebane i Granly Hockey Arena. Der er kampstart klokken 19:00.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER