Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Herning Blue Fox henter Jan Dalecky

Herning Blue Fox skriver følgende på deres hjemmeside:

Herning Blue Fox tilknytter stærk tjekkisk center til holdet for den kommende sæson.

Trænerteamet forudser en spiller der vil overraske herningpublikummet særdeles positivt.

Herning Blue Fox har fået endnu en spiller på plads, med tilgangen af den 27-årige tjekkiske center Jan Dalecky. Den store angriber har spillet de fleste sæsoner i henholdsvis den bedste og næstbedste tjekkiske liga. Lidt over 250 kampe er det blevet til i alt i moderlandet Tjekkiet som professionel ishockeyspiller. Herudover har Dalecky i sine yngre dage også spillet 2 sæsoner i den canadiske liga WHL med i alt 142 kampe.

Jan Dalecky har i nogen tid stået langt oppe på Herning mandskabets ønskeliste, da man har ledt efter en spiller med nogle helt specifikke kvaliteter til den rolle som Jan er tiltænkt. Hernings assistent træner Lubos Pisar har været specielt involveret i kontrakten med den nye tjekkiske angriber.

”Vi er virkelig glade for at have fundet frem til en aftale med Jan Dalecky. Jan er en smart spillende 188 cm høj højrehåndet 2-vejs center. Han er en dygtig playmaker, har et supergodt skøjteløb, og er blandt andet valgt på at være en stærk holdspiller med en god personlighed. Han er typen der vil gå ind og lukke de andre holds offensive kæder ned, vinde de vigtige faceoffs og generelt være en vigtig person i undertalsspillet. Vi tror han vil komme til at overraske mange i Danmark med hans kvaliteter”, bedyrer assisterende træner Lubos Pisar.

Dermed har Blue Fox dækket centerpladsen i de 3 første kæder, som udover Jan Dalecky tæller blandt andet Anders Poulsen og canadiske Branden Gracel.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER