Mads O. Madsen

Herlev-direktør: Vi ved det bliver svært at følge op på den succes vi netop har oplevet


Herlev Eagles var en af de helt store overraskelser i den netop overståede sæson i Metal Ligaen.


De var nemlig med helt fremme i de afgørende kampe, hvor de dog måtte se sig besejret af Aalborg Pirates i semifinalerne.


Der ventede dem derfor bronzekampe mod Esbjerg Energy, hvor de som bekendt endte med at hænge bronzemedaljerne om halsen.


Spørger man Herlev Eagles-direktør, Lars Skjøth, så er han også helt afklaret med, at det bliver svært at følge op den store succes i den kommende sæson.


Han siger følgende på klubbens Facebook:


"Vi er positive og optimistiske omkring næste sæson, men også realistiske. Vi ved det bliver svært at følge op på den succes vi netop har oplevet og på nogle områder er det forfra, men vi bygger gerne et nyt hold op og vi kender opskriften. Tilfredsstillelsen ved at forløse potentialet hos unge talenter er stor og det arbejde vil fortsætte. Det håber vi på opbakning til."




Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER