Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Michael Damsted Jensen

Hemlighedsfulde Ehlers: Havde det været slutspil havde jeg spillet

Danske Nikolaj Ehlers pådrog sig i midten af januar en skade, som i første omgang blev meldt til at holde ham ude i fire til fem uger. I sidste uge kom meldingen så, at Ehlers stadig ikke var kampklar, og at han kunne risikere at gå glip af ni kampe yderligere.

Nu åbner danskeren så op omkring sin skadespause. I et interview med TV2 SPORT, siger Ehlers: "Det er positivt, at jeg lige får nogle ekstra uger. Det er min krop, og jeg er nødt til at tage de pauser, der er brug for. Men havde det været playoffs, så havde jeg spillet for to uger siden. Men jeg har ikke været 100 procent klar de sidste uger. Det får jeg chancen for nu"

Som altid spiller NHL-klubberne med kortene tæt på hånden, og Ehlers har derfor fået mundkurv på, hvorfor han ikke kan eller må fortælle, hvilken skade han præcis døjer med. Han afslører dog, at skadesperioden er mental hård for ham, fordi han hader ikke at kunne spille ishockey.

Ehlers siger til gengæld, at det går den rigtige vej, og skal man samtidig tro meldingerne fra de forskellige Winnipeg-reportere, så varer det ikke længe, inden danskeren igen er tilbage i startopstillingen. Flere af dem melder nemlig at Ehlers er begyndt at træne med holdet igen, og han skulle nu også træne med uden ikke-kontakt-trøje.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER