HM

Greg Gibson: Det var en tung sæson

Vi prøver ind imellem at følge op på nogle af profilerne fra sidste års Metal Liga.

En af dem vi har fået en snak med, er den tidligere SønderjyskE spiller Greg Gibson, for at høre hvad han får sommerferien til at gå med og hvad han havde af eventuelle fremtidsplaner.

Greg først og fremmest, hvordan går det med helbredet? Er du 100 % ok igen?

- Da jeg kom hjem begyndte jeg atter med fysioterapi pga min hjernerystelse som jeg fik i slutningen af sæsonen. Men jeg er tilbage i træningslokalerne og jeg er også allerede på is for at forberede mig til den kommende sæson.

Personligt havde du en god sæson bortset fra dine skader, men dit hold SønderjyskE fik aldrig rigtigt hjulene til at rulle. Har du en ide om hvorfor?

- Det er altid svært at finde en god rytme og en kemi imellem spillerne når du nærmest en hel sæson skal slås med skader på et halvt hold. Det var en tung sæson. Vi havde rent faktisk et rigtigt godt hold, men vi kunne bare ikke finde vejen til at få det hele til at gå op i en højere enhed og være med i kampen om DM, men det er også charmen ved ishockey og så spiller det også ind at ligaen er blevet rigtig stærk. Alle hold slår alle og det er jo helt fantastisk for spændingen i ligaen.

Dette var første del af en længere snak med Greg Gibson. Del 2 bringes mandag aften og del 3 tirsdag aften.

[caption id="attachment_65614" align="aligncenter" width="504"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER