HM

Gratis entre og trøjeauktion i Rødovre d. 27/2

Rødovre Mighty Bulls skriver flg. på deres hjemmeside:

Da kamptidspunktet mod Gentofte d. 27. februar er flyttet til kl. 20.30 – ligesom alle øvrige Metal Liga-kampe – grundet fairplay i sidste spillerunde, har vi valgt at afholde trøjeauktionen før kampen.

Der bliver gratis adgang for alle tilskuere til både auktionen og kampen, og der er god grund til at møde op. En sportsligt rigtig vigtig kamp om en plads i top 4 og samtidig har en lang række sponsorer og virksomheder i Rødovre har valgt at donere 1 krone per tilskuer til kampen, så jo flere tilskuere i Arenaen, desto mere støtte til Rødovre Mighty Bulls.

Før kampen mod Gentofte afholdes årets trøjeauktion, hvor der kan bydes på spillernes originale kamptrøjer. Både hjemme- og udebanetrøjerne vil komme under hammeren. Auktionen starter kl. 19.00, hvor dørene til Arenaen også åbner.

Auktionen vil have en ”indledende runde” online på Facebook-siden og den endelige auktion sker i Rødovre Skøjte Arena.

  • Alle trøjer lægges onsdag aften på Facebook-siden for bud. Mindstebud er 500 kr. og der øges med min. 100 kr. per bud.

  • Der kan bydes online frem til d. 27. februar kl. 18.45.

  • Højeste budpris på Facebook-siden bliver startpris til auktionen i Arenaen.

  • Auktionen i Arenaen kører løbende fra kl. 19.00 til kl. 19.45 og fra 19.45 til 20.00 lukkes trøjerne én efter én, hvis der er lynhurtige ”sidste bud”.

  • Hvis ikke højeste bud på Facebook-siden overgås i Arenaen, ”vinder” dette bud.


Vi kan naturligvis kun opfordre til at komme i hallen og være en del af auktionen. RMB sørger for god stemning med DJ Riffi fra Vi Elsker 90’erne som auktionarius og bag DJ-pulten samt gratis øl og sodavand i baren frem til kl. 20.00.

Da sæsonen stadigvæk er i gang udleveres trøjerne først efter sæsonafslutning – de skal forhåbentlig bruges mange kampe endnu. Betaling sker på auktionsdagen – kontant, kort eller MobilePay. Det er muligt at få sendt sin trøje mod et gebyr på 60 kr. til porto.

Inden det bliver tirsdag spiller skal Rødovre Mighty Bulls dog i aktion to gange. Først fredag på udebane i Esbjerg og derefter søndag i Rødovre Skøjte Arena. Her kommer ligaens tophold fra Herning Blue Fox på besøg og kampen starter kl. 14.00.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER