Michael Damsted Jensen

Frederik Kaels på tryout hos Rødovre Mighty Bulls

19-årige Frederik Kaels har fået sin ishockeyopvækst i Rødovre, som også var klubben, der gav ham sin debut i Metal Ligaen tilbage i 17/18-sæsonen. Sidste sæson skiftede den unge forward til Herlev Eagles, hvor det blev til et mål og en assist i 38 kampe.

Nu er Kaels så tilbage i Rødovre, hvor han har fået tryout aftale gældende for resten af august, hvilket bekræftes af Rødovres Sportschef, Jørgen Illemann, til Hockeymagasinet.

- Vi sigter mod en 13. forward, og derfor har vi siden 7. august taget Frederik Kaels med op på en try-out, og i første omgang resten af måneden, og så må vi se, hvor det ender henne, til den tid. Men vi vil som sagt gerne have en 13. forward på træningerne. Det oplyser Jørgen Illemann.
Derudover bekræfter Jørgen Illemann til Hockeymagasinet, at Rødovres trup frem mod den kommende sæson er på plads.

- Vores trup er færdig for den kommende sæson med 2 målmænd, 8 backer og 12 forwards. Som han dog selv gør klart, så satser holdet dog stadig på et finde en forward nummer 13, der kommer til at træne med Metal Liga-holdet

Med den udmelding betyder det også, at en række spillere og med flere prominente navne imellem ikke har fået forlænget deres kontrakt. Det drejer sig om Riku Pitkänen, Jannik Karvinen, Frederik Skovby, Rasmus Astrup, Dennis Christjansen, Patrick Flügge og Edgars Treijs.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER