HM

Frederik Dichow: Jeg er både glad og stolt

20 årige Frederik Dichow blev i 2019 draften taget i 5 runde som nummer 138 af Montreal Canadiens - i øjeblikket står han for Kristiansstad IK i den næstbedste svenske række allsvenskan, hvor han har gjort det så godt at han fornyligt blev lejet ind af CHL finalisterne fra Rögle som backup keeper i et par kampe - nu er den fine indsats blevet belønnet med en plads på OL landsholdet der sidst på måneden rejser til Beijing.

- Jeg er selvfølgelig både glad og stolt over at være blevet udtaget til OL. Jeg har både været med til sidste A-VM og været med omkring holdet i OL kvalifikationen, så det er ikke helt nyt for mig, men alligevel ser jeg det som en stor tillidserklæring. Lige nu har jeg en rigtig god sæson med Kristianstad i Hockeyalsvenskan og både Montreal, Kristianstad og jeg selv er godt tilfreds med valget om at lade mig udvikle i Sverige. Jeg har fået masser af spilletid og kamperfaring, som jeg kan tage med ind til OL turneringen.
Det er også sjovt at jeg tilsyneladende kommer til at dele oplevelsen med en anden VIK-dreng nemlig Patrick, som jeg har kendt og set op til i hele min juniortid i Vojens IK. Jeg ser virkelig frem til at få en stor oplevelse og give mit bedste hvis muligheden byder sig udtaler Frederik Dichow til Sønderjyske's hjemmeside.

Unge Frederik Dichow danner sammen med Sebastian Dahm og Patrick Galbraith målmands trioen til det kommende Vinter-OL

[caption id="attachment_123094" align="alignnone" width="2048"] Foto: Udlånt af Frederik Dichow.[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER