Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Michael Damsted Jensen

Frederik Andersen backup: Det er mediernes skyld

For et par dage siden bragte vi nyheden om, at Frederik Andersens backup Garret Sparks så ud til at være fortid i Toronto. Senere kom det frem at cheftræneren Mike Babcock havde sendt Sparks på et 10-dages program, hvor han skulle arbejde med Maple Leafs målmandstrænere for at oppe sit niveau, som har været tæt på elendigt siden nytår. I 2019 er Sparks statisk tre sejre og otte nederlag og en sløv redningsprocent på blot 89,8.

For at dække ind for Sparks, mens han var på sin personlige træningslejr, havde klubben hentet Michael Hutchinson op fra Toronto Marlies i AHL. Onsdag var Sparks dog igen tilbage til træning for Maple Leafs efter få dage. Det viste sig at Hutchinsons kone var gået i fødsel, og han fik derfor et par fridage til at være sammen med sin kone og sit nyfødte barn.

I forbindelse med Sparks tilbagevenden fik Toronto Maple Leafs reporteren Kirsten Shilton en snak med ham, og i følge Sparks er det blandt andet mediernes skyld, at han ikke er faldet helt ordentligt til i NHL. "Tja, man har ikke dette niveau af mediedækning i AHL. Det er en ting. Det er bedre spillere og hårdere skema. Der sker en masse. Så det er det." Citerer Kristen Shilton Garret Sparks for at have sagt på hendes twitter.

Mike Babcock slår dog fast, at Hutchinson om et par dage igen slutter sig til Maple Leafs truppe, mens Sparks vender tilbage til sin træninglejr væk fra resten af holdet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER