Casper

Flyers fyrer cheftræneren i denne uge

David Hakstol kommer formentlig til at holde jul som arbejdsløs.

Flere nyhedsmedier var i går ude at skrive, at den 50-årige canadier David Hakstol var blevet fyret som Philadelphia Flyers' cheftræner. Et par timer efter opdaterede de forskellige nyhedsmedier deres artikler, hvor de skrev at han endnu ikke var blevet fyret. Det betyder dog på ingen måde at Hakstol kan ånde lettet op.

For der er formentlig noget om snakken når så mange medier skriver, at Hakstol er blevet fyret. Flere medier har desuden rettet deres historie til, at Hakstol bliver fyret i løbet af denne uge. Broadstreethockey.com skriver endda, at han bliver fyret i løbet af de næste 24 timer.

Philadelphia Flyers skulle allerede have afløseren til cheftrænerposten på plads. Det bliver angiveligt Joel Quenneville som blev fyret fra Chicago i november som tager over. Ifølge Broadstreethockey.com har Philadelphia Flyers og Quenneville været i kontakt siden han blev fyret i Chicago.

Philadelphia Flyers ligger sidst i Eastern Conference med 28 point efter 31 kampe.

Hakstol har været cheftræner for Philadelphia Flyers siden 2015.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER