HM

Felix Scheel opnåede ikke det i Esbjerg som han kom efter

Aalborg Pirates forwarden Felix Scheel kunne forleden fortælle til hockeymagasinet.dk at han havde brækket hånden i opgøret imod SønderjyskE og derfor naturligvis ville misse en del kampe - det gælder naturligvis også aftenens lokalbrag imod Frederikshavn White Hawks og det ærgrer selvfølgeligt den stærke forward.

- Jeg er helt vildt træt af det. Det bliver en fed kamp, og så kan man ikke være med udtaler han til nordjyske.dk

Scheel er kommet rigtigt godt fra start i Aalborg, hvor det er blevet til 7 point i 7 kampe - skifte fra Esbjerg kom nok lidt overraskende for en del, men forwarden følte ikke rigtigt at han opnåede det han gerne ville hos Esbjerg Energy.

- Jeg var to sæsoner i Esbjerg uden at opnå det, jeg gerne ville. Jeg havde forskellige muligheder både herhjemme og i udlandet, men valget faldt på Aalborg. Jeg kan godt lide den ishockeyfilosofi, klubben står for. Nemlig det hurtige og teknisk flotte spil siger han til nordjyske.dk

Hurtigt skal der også spilles når Frederikshavn White Hawks kommer på besøg i aften i Bentak Arena kl 19.00, hvor det er gærsterne der har revanche tilgode efter at have tabt sæsonens første opgør med 2-4 hjemme i Nordjyske Bank Arena.

Dørene åbnes en time før og kampens dommere er Martin Theiltoft Christensen og Jonas Reimer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER