HM

Esbjergenserne vil tilbage på ”vinder-sporet” tirsdag aften i Odense

Kampoptaktsmeddelse:

Efter en travl weekend med hjemmekamp mod Rødovre fredag og udekamp i Aalborg søndag, fortsætter Esbjerg Energys tætte kampprogram tirsdag aften med en udekamp mod ”Bulldogs” på Odense Isstadion. Men trods to kampe, som esbjergenserne tabte i overtiden, frygter Esbjerg-træner Mark Pederson ikke, at trætheden sætter sit præg på Energy-indsatsen.

- Det håber jeg da bestemt ikke. Det var en hjemmekamp fredag aften og en eftermiddags-kamp søndag i Aalborg. Vi var derfor i Esbjerg i ordentlig tid og efter mandagens træning burde spillernes ”batterier” være ”genopladede”.

- Weekendens to overtidsnederlag var de første af den slags, vi har måttet indkassere i denne sæson. Vi har tidligere vundet en efter straffeslag og en efter forlængelse. I weekenden fik kampene det modsatte udfald, fortsætter den 49-årige Energy-coach.

- Vi sikrer stadig point i hver eneste kamp, men hvert point tæller. Ikke mindst omkring og efter jul. Vi tager stadig én kamp ad gangen og har fuldt fokus på den næste kamp, som altid er den vigtigste. Derfor skal vi gøre vort ypperste for igen at kunne synge sejrssang tirsdag aften i Odense.

Fredag aften tabte Esbjerg Energy 3-2 til Rødovre Mighty Bulls i Granly Hockey Arena og es-bjergerne måtte søndag se sig besejret med 4-3 i Gigantium af Aalborg Pirates.

- Her spiller både følelsen af sejr og pointene en rolle. De ting hænger uløseligt sammen. Vi har spillet fornuftigt, og det gjorde vi til tider også i weekenden. Men Metal Ligaen er for stærk og konkurrencen for hård til, at man kan tillade sig at have udfald, forklarer canadieren.

Odense Bulldogs har ligesom Esbjerg Energy tabt holdets to seneste kampe. Lørdag 1-0 hjem-me til Hvidovre Fighters efter forlængelse og fredag i Herning med 7-3 til Blue Fox.

- På det punkt tror jeg holdene har et sammenfaldende mål. Begge hold vil tilbage på ”vin-dersporet” med en sejr. Vores viden omkring deres seneste kampe er overskuelig. Vi ved dog, at de kan spille god ishockey. De slog bl.a. os, da de to mandskaber senest mødtes i Odense og andre har også tabt derovre.

- Derfor skal vi være velforberedte, for det er et stærkt mandskab. Odense mødte lørdag et Hvidovre-hold, som havde haft fri fredag aften, og det blev en lige kamp. Jeg er sikker på, at der blev ”gået til stålet” fra start til slut.

- Hvidovre bør have ros for deres indsats, og vi skal være klar til en kamp, som på mange må-der let kan komme til at minde om Odenses kamp mod Hvidovre. Det kan igen ende i ”overtid”, men vi skal være klar fra start, slutter Mark Pedersen.

Odense Bulldogs vandt hjemmekampen mod Esbjerg Energy med 7-3. Omvendt vandt vestjyderne de to mandskabers seneste kamp i Esbjerg med 4-1

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER