HM

Er både Energy og Blue Fox ramt på stoltheden før fredagens lokalopgør?

Kampoptaktsmeddelse:

Hverken Esbjerg Energy eller Herning Blue Fox har fået den ønskede start på Metal Ligaen. Begge hold er noteret for et enkelt point efter to spillerunder. Esbjerg er nummer syv i ligaen - Herning nummer otte, så begge mandskaber må formodes at være topmotiverede inden fredagens lokalopgør i Granly Hockey Arenas hal 2, der fløjtes i gang klokken 19.00.

- Vi har ikke fået den ønskede start på Metal Ligaen. I den første kamp mod Herlev, som vi tabte 3-2 i overtiden, manglede vi skarphed. Ikke mindst i vores overtalsspil. I tirsdagens 2. kamp mod Hvidovre mistede vi tilsyneladende fokus, da vi efter godt otte minutter bragte os foran 2-1, erindrer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy:

- Hvidovre er altid hårdtarbejdende, og de fik hurtigt udlignet til 2-2. Og så ”lugtede de for alvor blod”, da de lidt tilfældigt bragte sig foran med 3-2 kort før første perio-des slutning. Når den slags sker, og Hvidovre formår at ”lukke af”, er ”Fighters” farlige for alle hold. Og det betyder så mindre, at de scorer to gange i de sidste par minutter.

Heller ikke Herning har kunne glæde sig over en sejr i de to første spillerunder. I første runde tabte midtjyderne med 5-4 i Frederikshavn i ”overtime”, og i anden spillerunde måtte ”de blå ræve”, se sig slået med 5-2 på den midlertidige hjemmebane i Silkeborg.

- En af spillerne udtrykte meget godt indstillingen på Esbjerg-holdet efter tirsdags-kampen i Hvidovre. ”Enten vinder vi, eller også må vi lære af nederlaget”. Vi har en god tro på, at alle har lært af de to første kampe, fortsætter den 39-årige Energy-as-sistent.

- Alle må have fuldt fokus i samtlige 60 minutter. Og hvis vi ikke formår det, får vi det rigtig vanskeligt fredag aften mod Herning. Vi må og skal yde maksimalt, efter at vi ikke har fået den start, som vi alle har drømt om.

Backen Anders Krogsgaard har som den eneste Energy-spiller scoret i begge Esbjerg kampe. Eetu-Ville Arkiomaa og Andreas Grundtvig har begge scoret et enkelt mål for vestjyderne.

- Jamen, indtil nu har vi været for uskarpe i de afgørende situationer. Vi har spillet os frem til mulighederne, men vi har måttet sande, at ting tager tid. Vi har med andre ord ikke ”kendt vores besøgelsestid”. Vi ønskede det anderledes, men det ligner lidt et vilkår, når der er mange nye på et mandskab, og flere af de etablerede har fået nye roller. Det kræver lidt tilvænning, slutter Thor Dresler.

[caption id="attachment_58325" align="aligncenter" width="503"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER